Mælken lunes og hældes i en skål. Heri opløses gæren. Mel og de øvrige ingredienser blandes i, og det hele æltes sammen til en ensartet dej, der hæver til dobbelt størrelse på et lunt sted. Dejen deles i to lige store dele og rulles ud til to firkanter, hvorefter fyldes fordeles over hele fladen. Drysses med kanel, rulles sammen som til roulade og skæres ud til 12 lige store stykker, sættes på en plade og trykkes flade, hæver ca. 20 min. Pensles med æggestrygelse og bages på ovnens midterste rille ved 200 grader i ca. 8 min. Efter afkøling pyntes sneglene med glasur.